Flere og flere mennesker bruger uforholdsmæssigt meget tid indendørs, hvad end det er i samarbejde med arbejde eller i fritiden, hvor det er nemt bare at komme til at sidde og sumpe foran fjernsynsskærmen. Det er dog ikke sundt for hverken krop eller sjæl, og derfor er der i det seneste stykke tid opstået en modreaktion mod den indendørs livsstil. Disse mennesker vælger i stedet at bruge store dele af deres fritid udendørs. Det gør de selvfølgelig fordi de finder det interessant og godt kan lide det, men måske mindst lige så meget fordi der er nogle helt tydelige sundhedsmæssige goder ved det. Det gør helt bogstaveligt kroppen stærkere og psyken bedre.
Hvis du også godt kunne tænke dig at leve livet som et udemenneske og mærke hvad det både fysisk og psykisk kan gøre ved kroppen af færdes udenfor, hvor kroppen egentlig hører til, så er det faktisk ganske simpelt. Det handler i alt sin enkelthed om at lægge fjernsynet og sofaen bag sig og i stedet indånde frisk luft. Det fede ved det kan dog hurtigt forsvinde lidt, hvis man bare står i sin egen have og forsøger at nyde den kolde brise.
Ud på vandretur
Hvis udelivet virkelig skal komme til at virke mere tillokkende end livet med øjnene klinet til skærmen, så skal man ud og opleve noget. Man kan selvfølgelig vælge at gå en tur. Der kan man også selv sætte sværhedsgraden. Det kan være alt fra en lille tur rundt i byen til en vandretur over flere dage, hvor du sover i telt eller under den åbne himmel om natten.
Hvis du er bange for at gå rundt og kede dig, kan du med fordel sætte noget musik, et radioprogram eller en podcast i ørerne. På det seneste er markedet for podcasts virkelig eksploderet, og det har medvirket til, at der nu findes podcasts for enhver smag. Så kan du gå og nyde naturen, den friske luft og lårene der arbejder, mens du lytter til en podcast, du godt kan lide. På den måde får du to fluer med et smæk, fordi du kommer udenfor samtidig med at du bliver klogere, lytter til en spændende fortælling eller bare får et godt grin.
Nyd naturen med andre
Der er dog også mange andre ting, som kan være med til at gøre din tid udendørs langt federe. Du kan for eksempel tilbringe den sammen med andre mennesker. For eksempel findes der en sport ved navn orienteringsløb, og det er næsten præcis hvad det lyder som. I hold løber man sammen i forskelligt terræn efter et kort for hurtigst muligt at nå en række poster. Det er en af de aktiviteter, hvor man får pulsen op, men samtidig har mulighed for at nyde naturen og de andres selskab.